Workshops og foredrag om modstand, refleksion, ledelse, mening og personlig rejse
om at miste alt – og vælge livet
min historie
Mit navn er Morten Mathiasen. Jeg blev skudt i hovedet under tjeneste som soldat i Afghanistan. Det ændrede alt.
Jeg lever i dag med hjerneskade, delvis lammelse, epilepsi og PTSD. Men det var ikke skuddet, der var det sværeste. Det var alt det, der kom bagefter.
Mit liv faldt fra hinanden...
Jeg mistede min førlighed, mine venner, mit job, mit selvværd – og i en periode også min lyst til at leve. Men jeg overlevede. Og på et tidspunkt besluttede jeg mig for, at jeg ikke bare ville overleve – jeg ville leve. Med alt det, jeg havde med mig.
Siden da har jeg skrevet en bog, fået en BA i jura, stiftet familie, levet med diagnoserne – og talt åbent om det, andre kun taler om i lukkede rum.
Jeg holder i dag foredrag og workshops for fagfolk, pårørende, veteraner, ledere og mennesker, der står i modgang. Mine oplæg bygger på virkelige oplevelser – og ærlig refleksion. Jeg driver også hjemmesiden mine-rettigheder.dk, hvor jeg deler viden, værktøjer og rettigheder til andre, der kæmper med systemet.
Jeg er ikke ekspert i alt. Men jeg har levet det.
Hvad jeg tilbyder
Kampen der aldrig sluttede
Et personligt foredrag om krig, modstand og overlevelse.
Jeg fortæller, hvordan det er at leve med PTSD, hjerneskade og lammelse – og hvordan man skaber en ny identitet, når alt ramler.